
|
Bemærk: Det er kun lærere ved skoler i Dragør og Tårnby kommuner, som kan tilmelde deres klasser til nedenstående projekter.Tilmelding sker på følgende måde: Læreren sender en mail til: lone@korsvejskirken.dk. Den skal indeholde følgende oplysninger: Navn på undervisningstilbuddet, skolens navn, klasse, antal elever, dit navn, email-adresse og evt. telefonnummer.
Vi har et løbende projekt for 0. - 3. klasse, hvor klasserne har mulighed for at komme på besøg i en af de lokale kirker. Her er den lokale præst eller sognemedhjælper jeres vært, som kan berette om kirken, fortælle bibelhistorie, synge salmer med jer, lave et værksted, hvor der tegnes skitser af detaljer i kirkerummet, eller hvad du ønsker. Tidsforbrug: 1-2 lektioner. Man kan tilmelde sig hele skoleåret ved henvendelse til den lokale kirkes kontaktperson, dog senest en måned før besøget skal finde sted. Kirkernes kontaktpersoner kan ses her.
Eleverne vil lære om ritualer generelt og om barnedåb, korfirmation, bryllup og begravelse i kirken. Desuden vil de lære en salme, som ofte synges i forbindelse med hver af de fire ritualer. Målgruppe:
3.- 4. klasse. Tilmelding: Senest den 6. januar 2012.
Undervisningsforløbet
sætter fokus på forholdet mellem religion og kultur i et
nutidigt og historisk perspektiv med Bibelens Paulus som gennemgående
figur. Forløbet er lagt an på et tværfagligt samarbejde
mellem fagene kristendomskundskab, dansk og historie. Det tager afsæt
i det nyudviklede 3D-computerspil "A Man with a Mission".
Et lokalt kirkebesøg
og et besøg i en udstilling på Amagermuseet belyser spørgsmålet.
Undervisningsforløbet handler om forvandlinger i naturen og i kristendommen med udgangspunkt i sommerfuglen. Det tager afsæt i sommerfugleforskeren Marie Sibylla Merians (1647-1717) videnskabelige og kunstneriske arbejde om sommerfugle. Målgruppe: 5. - 6. klasse. Tilmelding: Senest den 1. oktober 2011.
Undervisningsforløbet fokuserer på dilemmaer omkring aktiv dødshjælp. Bl.a. kommer en hospicepræst på besøg i klassen. Målgruppe: 8. - 10. klasse. Tilmelding: Senest den 1. september 2011.
Lærerkurser
Med Paulus som
fagligt omdrejningspunkt gives en indføring i, hvordan de kristne
forestillinger bredte sig i Romerriget i kristendommens første
århundreder. I forlængelse heraf trækkes tråde
op til vore dage, hvor der sættes fokus på, hvordan religion
og kultur møder hinanden i dag. Kurset er tænkt som et
oplæg til undervisningsforløbet "Tro og tolerance".
Du kan godt tilmelde din klasse til projektet uden at melde dig selv
til kurset. Oplægsholdere: Religionssociolog Sidsel Vive Jensen
fra Aarhus Universitet og cand. teol. og Paulus-ekspert Henrik Tronier
samt en repræsentant for de folkekirkelige skoletjenester. Kurset
finder sted onsdag d. 24. august 2011 kl. 12-16 på Center for
Undervisningsmidler, Titangade 11, 2200 København N.
Med afsæt i den tysk-hollandske forsker og kunstner Maria Sibylla Merian, som levede i overgangen mellem det 17. og 18. århundrede, og hendes fantastiske malerier af forvandlinger i naturen, gives en indføring i den stadig uforklarlige proces i sommerfuglens udvikling fra æg over larve og puppe til sommerfugl. Både hos Maria Sibylla Merian og for oplægsholderen, sognepræst Rose Marie Tillich, opfattes larvens forvandling til sommerfugl som parallel med hovedtrækkene i Jesu liv fra fødsel over korsfæstelse og død og opstandelse. Desuden vil der blive orienteret om undervisningsforløbet ved en skoletjenestemedarbejder. Kurset finder sted onsdag den 8. februar 2012 kl. 13-16 på Center for Undervisningsmidler, Titangade 11, 2200 København N. Tilmelding: Senest den 16. juni 2011 på www.ucc.dk. |